Meddelelse vedr. DI og Nori´s Udtagelsesstævne d. 1.-3. juni 2018

Meddelelse vedr. DI og Nori´s Udtagelsesstævne d. 1.-3. juni 2018


Meddelelse vedr. DI og Nori´s Udtagelsesstævne d. 1.-3. juni 2018.

Da der ikke har været den forventede tilmelding til ovennævnte stævne, har vi i Sportskomiteen set os nødsaget til at nedjustere stævnet til udelukkende at være et udtagelses-/sport A stævne.

Denne nødvendige beslutning er taget i samarbejde med stævneudvalget fra Nori og viser stor økonomisk ansvarlighed, idet vi risikerede et større underskud, end DI som forening kan bære.

Stævneledelsen ønskede ikke at fortsætte som arrangører af det nedjusterede stævne og derfor har SK overtaget arrangørrollen – men heldigvis vil flere af hjælperne være de samme.

DI vil gerne takke Noris stævneteam for det store arbejde, de har lagt i at arrangere det planlagte US1, og beklager at de ikke ønskede at fortsætte på trods af nedjusteringerne.

Alle ryttere, som er tilmeldt Sport B og Gæðingakeppni-klasser får naturligvis deres tilmeldingsgebyr retur, og det samme gør sig gældende for de, der har betalt entrebillet, idet arrangementet bliver åbent for tilskuere – og vi håber, at rigtig mange vil komme og se flotte præstationer og heppe på de kommende landsholdsryttere.

Vel mødt til Udtagelsesstævne i Herning 1.-3. Juni 2018.

/DIs Sportskomite

OBS: Henvendelser vedr. ovenstående kan ske pr mail til: sportskomiteen@islandshest.dk 
Vær opmærksom på at beslutningen medfører en omstillingsproces, og at der derfor kan være forlænget svartid. Både DI og sportskomiteen arbejder så hurtigt så muligt på at imødekomme spørgsmål.